Klimaaftryk vs biodiversitet
Oksekød er væsentligt mere belastende for klimaet end kød fra fx svin og kylling. Dette skyldes lattergas og metan, som udvikles ved køernes fordøjelse i vommen og kommer ud som bøvser og prutter. Samtidig spiser køer så meget foder, at der ville være mad til 7 gange så mange mennesker, hvis vi spiste grøntsager i stedet.
Vore dyr af racen Galloway vokser langsomt, de får ikke foder, der fremskynder deres vækst, og de bevæger sig mere — men de er nøjsomme dyr, som skal have væsentligt mindre at spise for at vokse et kilo. Det tæller også positivt på klimaaftrykket, at der sker en ikke ubetydelig kulstoflagring ved græsning på vedvarende græsmarker.
“Kvæg, der udelukkende er til for at holde naturen i ave, udgør en forsvindende lille del af klimaudfordringen ved dyreopdræt. Derfor vælger FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, helt at udelade dem i deres seneste statistiske opgørelse over landbrugets klimaaftryk.” Ingeniøren april 2016
Vores primære formål er imidlertid at “dyrke natur” og måden vi gør det på er afgræsning med kvæg. Ligesom alle andre kan andelshaverne reducere forbruget af oksekød ud fra devisen “lidt, men godt”.
“Plejen af naturarealerne er nødvendig for at undgå, at arealerne vokser til i tæt krat og skov, som ikke giver plads til følsomme arter af både plante- og dyreliv, som er tilknyttet de lysåbne naturtyper. Den nødvendige pleje kan ske ved hjælp af maskiner, men også i form af græssende kødkvæg. Allerede i dag går danske kødkvæg på disse naturarealer. De passer sig selv, kræver ikke den store pleje og passer samtidig godt på den danske biodiversitet.
At sikre biodiversiteten i Danmark og Europa er en politisk målsætning. Den kan blandt andet indfries, ved at de naturplejekrævende arealer i langt højere grad plejes ved at lade kødkvæg græsse arealerne. Ved at lade kødkvæg gå og græsse på naturområder opnår vi både produktion af danske bøffer og gode vilkår for den danske biodiversitet.”
Faktaark 2016 fra Kødbranchens Fællesråd